Thursday, April 26, 2007

Hvad lytter ET til?

Der er nogle astronomer, der har fundet en planet, sådan rundt regnet 120.000.000.000 km væk, som ligner jorden.
Så der kan være liv! (Hvis der altså er vand og ikke alt for mange solvinde og en ok tyk atmosfære og en hel del andre ting - og er der overhovedet nogen, der har tænkt over, om rumvæsner kommer i skærsilden, de hedninge!)
Men...
hvordan lyder deres musik? (øhhh, haaaallllooooo, er der nogen derinde, det ved vi da godt, du har da set nærkontakt af 3. grad ik´ li´som - daaa (la) daaa (ti) daaa (so) daaa (so-dybt) duuumm (do) )
Hvad hvis de kun lytter til....

sækkepibemusik

oh skræk og inderlig gru og græmme!

Friday, April 20, 2007

Derfor forstår i mig ikke

Så sidder man der og transskriberer minut efter minut af åndeløst spændende specialeinterview.

Hov! Sagde manden nu skinke eller sinke - så mange svære lyde der skal flyde (hey!) ned i tastaturet.

Men det mest skræmmende...Det mest skræmmende er, at når jeg selv taler på båndet, så forstår jeg virkelig ikke en hat. Jeg taler jo med sådan en blød lidt nasal stemme, der glider ud i et. Hvor fanden er konsonanterne! Så hold dog op mig selv!

Og til mine omgivelser: Undskyld! Nu forstår jeg endelig jeres blanke øjne...