Solen skinner blåt igennem gaderne mens mennesker halser forbi 
En hund 
bjæffer 
vov 
vov 
vov 
Åh, at være en vovse. 
At række tunge ad alt
i glæde over en pind. 
At lade savlen dryppe af munden 
med udsigt til at spise en møgkat 
i ubekymret mordlyst. 
Gaden er et utæmmet mesterværk 
af duft og lyd. 
Busserne væser som uhyrer og æder de der stopper op. 
Jeg kan kun se ud 
over spidsen af min snude.
Følger snoren, der strækker sig om det næste hjørne. 
Aner solens konturløse skyggeskabninger
i modlys. 
Er det døden eller livet, 
der glammer i mit hovede? 
Halen mellem benene, 
pelsen på ryggen, 
ørerne på
spids.