Søn

Du er min eneste rift
Du er min fortids løgne
Du er mit fængsel
Du er min ensomhed
Du er min største bedrift
Du er min fremtids øjne
Du er min længsel
Du er min kærlighed
Du er din
Du er
Du
Du
Bi
Du

En gentagelse

At se
dig med
de samme ord
de samme følelser
den samme vej
samme
tid
en gentagelse

At give
dig fri
for du fortjener
ikke mere
af mig
for du er
en gentagelse

At råbe
til fremtiden
giv mig
aldrig aldrig aldrig
det samme igen
giv mig
ikke
blot
en gentagelse

Flyv!

L
i
v
e
t
er
smukt
og jeg gider kun at være med
til at gøre
det
smukkere.

Kan du se - det er en fin flyver - så løft da dine vinger, du, og flyv med!

Aftenstemning

Jeg ved ikke længere
hvor jeg skal vende mig
det er som om
dørene smækker i
en
for
en
for
en
og jeg ved ikke
hvor jeg skal gå hen
med mine alt for store øjne
og i aften blev solen så også helt væk
bag en sky

Overhørt

Overhørt på gaden:

"Jeg troede, det var en lille dreng, men så var det en køkkenrulle"

misforståelsen ligger jo ligefor...

With tomorrow

It was more like a dream than reality
I must have thought it was a dream
while you were here with me
when you were near I didn't think you would leave
when you were gone it was too much to believe
so with tomorrow
I will borrow
another moment of joy and sorrow
in another dream
and another
with tomorrow

so with the sun there won't be time just to look behind
there will be reasons not descriptions
for my place in mind
there was so much I was told, it was not real
so many things that I could not taste
but I could feel
so with tomorrow
I will borrow
another moment of joy and sorrow
in another dream
and another
with tomorrow

Men hun har jo ikke noget tøj på... oh fryd!

Men det havde hun. Desværre. Jeg var til en digtoplæsning med Naja Marie Aidt. Jeg ankom lidt sent, så lokalet var helt overfyldt, og jeg var tvunget til at stå udenfor og lytte gennem en døråbning. Hun ser godt ud, hende, Naja Marie Aidt. Hun får 5 point fra mig. Og hun skriver fantastisk. Men jeg kunne næsten ikke høre hende gennem døråbningen og hendes altid skærmende hår. Så den maskuline fantasi fik lov at rulle lystigt - deraf overskriften på dette indlæg - og køn så hun ud, kan jeg afsløre...

Jeg starter sgu en fanklub - ikke til litteraturen - jeg får alligevel altid kun læst den første tredjedel af alle de bøger, jeg starter på - nej, en fanklub til flere flotte fyre og lækre ladies (bemærk dobbelt allitteration!) i dansk litteratur. Og jeg vil se afslørende fotos på BÅDE forside og bagside. Og inderflapperne... fantasien sætter grænsen.
Desuden vil jeg have en lille duftende lok af dit hår, når jeg køber din bog, frøken forfatter - dét bogmærke vil gøre min læsning så meget mere sanselig. Kunne man købe en lille smule af SUT's armsved, så man rigtig kunne komme i stemning med "City Slang". Eller måske en "føl dig som Søren Ulrik"-ølmave - nem at tage af og på. Oh, at læse "Sportsdigte" iklædt et par autentiske, af Jørgen Leth tiltrådte, hvide uldsokker. Der er alt for lidt merchandise i litteraturen. Tænk at eje et stykke af Ib Michaels navlefnuller...
Nej, det er faktisk for uhyggeligt...

Tanker om øjet og kærligheden

Jeg har en oplevelse af, at der er faldet et slør fra mine øjne. Det, der tidligere lå gemt i uklar tåge, står nu klart. Mine øjne er åbne. Livet ligger ret forude.
Hvordan det kan lade sig gøre, at gå rundt i en døs, uden vilje, uden formål, uden forståelse?

Øjet er typisk beskrevet som åbent eller lukket. Det kan være metafor for manglende indsigt, manglende forståelse - han ville ikke åbne øjnene og se sandheden. I Kærligheden kan det være det beundrende åbne øje, der kun ser fortrin og fuldkommenheder hos den anden part.

Jeg undrer mig over, at åbningen typisk fremstår som den bedste tilstand. I virkeligheden er den overbærenhed, det lukkede øje repræsenterer, ligeså prisværdig. Det lukkede øje ser ikke mangler og ufuldkommenheder. Man kunne retteligt indvende, at det lukkede øje ikke formår at indse de forandringer, der kan ske mellem elskende - at det leder til en usand illusion, en falsk indbildning om tingenes tilstand. I kærlighedsforhold er det ofte småting, der forbitrer og irriterer os, leder os til at glemme, hvor kærligheden egentlig opstod, hvor kilden til vores hengivelse egentlig kom fra. Vi glemmer, hvorfor den vi elskede egentlig var det værd.

Men det lukkede øje er ikke et blindt øje i min optik. I det lukkede øje er der et valg, som indebærer evnen til tilgivelse, overbærenhed og mildhed mere end noget andet. Det lukkede øje er at sammenligne med moderens blik på det lille barn. Kærlighedens fuldkommenhed. Den uendelige tilgivelse

Jeg har nu åbne øjne i forhold til livet - men der er dog visse ting, jeg klemmer øjnene i for ikke at se. Og det er helt bevidst. For jeg vil tilgivelsen, jeg vil kærligheden. Jeg føler den og den skal ikke ødelægges af mine alt for åbne øjne. Kærligheden er ikke umistelig. Kærligheden er ikke uendelig. Men den er så uendelig værdifuld, så jeg vil hellere bevare mine øjne på klem, end at miste den helt.