Solen skinner blåt igennem gaderne mens mennesker halser forbi
En hund
bjæffer
vov
vov
vov
Åh, at være en vovse.
At række tunge ad alt
i glæde over en pind.
At lade savlen dryppe af munden
med udsigt til at spise en møgkat
i ubekymret mordlyst.
Gaden er et utæmmet mesterværk
af duft og lyd.
Busserne væser som uhyrer og æder de der stopper op.
Jeg kan kun se ud
over spidsen af min snude.
Følger snoren, der strækker sig om det næste hjørne.
Aner solens konturløse skyggeskabninger
i modlys.
Er det døden eller livet,
der glammer i mit hovede?
Halen mellem benene,
pelsen på ryggen,
ørerne på
spids.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment